|
De fleste forbinder Brasilien med Amazonas jungle, pragtfulde strande, Rio de Janeiro, karneval og samba. Det er rigtigt, men Brasilien er så meget mere.
Brasilien er et enormt land med store kontraster og har en mystisk tiltrækning på mange mennesker. Landet er 8,5 millioner kvadratkilometer stort, omtrent samme størrelse som hele Europa. Klimaet varierer fra permanent tropisk varme i nord over alle sub-tropiske variationer til et tempereret klima i syd.
Portugiserne slog sig ned i landet i det 16. århundrede. Første var det guld, så gummi og kaffe, som var magneten. I dag er det hovedsagelig rytmer og det eksotiske, der lokker turister til landet. |