|
Info om Japan
Japan er en øgruppe med omkring 3.400 øer af hvilke Hokkaido, Handoikoku og Kyushu er de vigtigste. Landskabet er bjergrigt, vulkansk og præget af de såkaldte japanske Alper. Da 85% af landet er dækket af ubeboelige bjergegne, bor 40% af befolkningen på kun 1% af landets territorium på de langstrakte lavtliggende områder ud mod Stillehavet.
Japan er en blanding af gamle traditioner og overfyldte gader med moderne sushirestauranter og karaokebarer på hvert hjørne. Teenagere i fantasifuld påklædning følger ideologien Kawaii, et typisk japansk modekoncept der bedst kan oversættes til ”nuttethed”, i alt hvad de gør. Sideløbende med den moderne, overdrevne livsstil lever traditionen og afdæmpetheden i bedste velgående med kimonoer, templer og teceremonier. Overalt i Japan møder man de store kontraster mellem landets gamle kultur og de nærmest futuristiske storbyer.
Tokyo er en af verdens mest moderne storbyer med eksklusive stormagasiner, glitrende neonreklamer og kæmpe storskærme i gaderne. I Kyoto er der over 1600 buddhistiske templer, et kejserpalads, Shoguns Nijoborg og nogle af Japans bedste museer. I den hyggelige by Nara kan man se landets ældste og mest imponerende bygninger. Den mest grusomme del af Japans historie findes i Hiroshima, der var scene for en frygtelig debut i våbenhistorien, da byen i august 1945 blev lagt i ruiner af verdens første atombombe.
|