|
Sharm el Sheikh – Egyptens mest eksklusive badeby. Her er koralrev, et helt fantastisk marineliv, skønne strande og sol året rundt.
Ud over de mange muligheder for at snorkle og dykke har Sharm el Sheikh en hyggelig gågade og en stemningsfuld strandpromenade med et bredt udbud af cafeer, restauranter og butikker og forskellige former for underholdning, og her er et utroligt liv både dag og aften.
Mange udflugtsmuligheder Der er masser af spændende udflugtsmuligheder i Sharm el Sheikh. Snorkling, dykning, ørkensafari, kamelridning, besøg hos beduinerne, det historiske Skt. Katharinakloster og Mosesbjerget og en eller to dages udflugt til Cairo med pyramiderne, Tutankhamons guldskat på Det egyptiske Museum og det gamle middelalderfort er bare et lille udbud.
Høj hotelstandard Man kan også blot vælge at slappe af og nyde det varme og tørre klima, solen, poolen og det pragtfulde Røde Hav. Generelt er hotellerne af høj standard i Sharm el Sheikh - uanset om man vælger at bo inde i byen eller ved et af de mange resorthoteller ude langs koralrevene. Det er nemt at komme rundt, det er billigt at køre taxa og bus.
Om hotellet: 4 stjerner Jaz Belvedere er et mindre og hyggeligt 1. klasses resort med All Inclusive og en imødekommende og venlig atmosfære. Hotellet ligger i den del af Sharm el Sheikh, der hedder El Montaza, og har egen privat sandstrand.
Resortet er bygget i arabisk-marokkansk stil, og hotelområdet er flot beplantet med mange grønne områder, hvor man kan nyde den flotte udsigt over havet og Tiranstrædet.
Der er 2 restauranter på området. Hovedrestauranten Rihana, hvor der serveres et dejligt udvalg af lokale og internationale retter, samt fiskerestauranten Sayadeya, hvor reservation er nødvendig. Der er desuden cafe/snackbar i lobby, på stranden og ved poolen, hvor der også serveres snacks og pizza.
Til hotellet hører en dejlig sandstrand, og der er god snorkling på koralrevet, der dog først begynder ca. 400 m fra kysten. Der er mulighed for at spille bl.a. bordtennis, beach volley, tennis og boccia samt skyde med bue og pil. Hotellet arrangerer hverdag en hel del underholdning på stranden.
Resortet har to swimmingpools, hvoraf en er opvarmet om vinteren. Der er desuden Kids Club for de 4-12 årige med børnepool og tilhørende legeplads og forskellige programmer for de små. Resortet er i det hele taget meget børnevenligt.
Værelserne Hotellet har 317 værelser, der alle er udstyret med aircondition, telefon, satellit-tv, badeværelse med bruser, hårtørrer, minibar og bankboks. Standardværelserne er 30 m2 med udsigt over haverne.
Mod tillæg kan du også bestille familieværelser på 36 m2 med plads til 2 voksne og 2 børn.
All Inclusive indeholder Helpension herunder også formiddags-, eftermiddags- og aftensnack, sodavand/vand og lokale alkoholiske drikke serveret skænket op samt alm. kaffe/te. Mellem 12 og 17 serveres der is i poolbaren. Måltiderne indtages i hovedrestauranten, men du har også én gang i løbet af dit ophold adgang til fiskerestauranten, der er åben 5 dage om ugen (kræver pladsreservation) - her er dog ikke alle retter omfattet af All Inclusive fx hummer og rejer.
Du har uden beregning fri adgang til fitness center, dampbad, sauna og jacuzzi. Og børnene kan komme i Kids Club om formiddagen og eftermiddagen.
Alle drikkevarer og mad efter midnat er mod betaling. Der kan være ændringer til, hvor maden skal indtages, og hvor der fx serveres snacks. Nogle ting kan kræve tidsbestilling. Spørg på hotellet ved ankomst.
|