|
|
 |
 |
|
Attraktioner og seværdigheder
I Skotlands hovedstad Edinburgh finder du mange gamle bygninger, som emmer af historie. Besøg for eksempel Edinburgh Castle og Royal Mile i Old Town eller tag til New Town og se flotte eksempler på georgiansk arkitektur.
|
|
Edinburgh Castle
Edinburgh Castle er den anden mest besøgte turistattraktion i hele Skotland. Den flotte gamle fæstning er placeret på toppen af en gammel vulkan i Edinburghs centrum og er byens største attraktion. Der har været kongebolig her siden det 12. århundrede og helt frem til James VIs tronbestigelse i 1603, da England og Skotland blev samlet under én monark. Edinburgh Castle har siden det 17. århundrede været en militærbase med en stor garnison. Selvom garnisonen forlod Edinburgh Castle I 1920’erne, er der stadig en militær tilstedeværelse for eksempel i forbindelse med ceremonier. Fæstningen byder på masser af oplevelser, så sæt et par timer af til besøget. Læs mere om Edinburgh Castle. |
|
Calton Hill og Holyrood Park
Få en fantastisk udsigt over byen fra Holyrood Park eller Calton Hill. Udsigten af eller fra Calton Hill anvendes ofte i fotografier eller malerier af Edinburgh. |
|
Geogian House No. 7
Det georgianske hus No. 7, Charlotte Square er også et besøg værd. Husets første ejer var John Lamont, den 18. leder af klanen Lamont, som boede her sammen med sin familie indtil 1815. I dag er huset åbent for offentligheden, hvor blandt andet en samling af porcelæn, sølvtøj, kunst og møbler er udstillet. Når du går gennem de mange forskellige rum og flotte stuer, får du et godt indtryk af, hvordan det bedre borgerskab levede i Edinburgh i 1700-tallet. |
|
Holyrood Abbey
Ruinen Holyrood Abbey er et gammelt augustinsk kloster, der blev bygget i år 1128 efter ordre fra kong David den første af Skotland. Adskillige kroninger og royale bryllupper har fundet sted her, blandt andet kroningen af James II i 1437, Charles I i 1633 og Anne af Danmark i 1590 samt vielsen af James III og Margrete af Danmark i 1469. |
|
New Town
På trods af navnet stammer New Town helt tilbage til 1700-tallet. I denne bydel finder du flotte eksempler på georgiansk arkitektur, og skal du ud at shoppe, er det her, du skal tage hen. Læs mere om New Town. |
|
Old Town
I Edinburghs gamle bydel kan du blandt andet besøge Edinburgh Castle og hovedgaden Royal Mile med de mange gamle og flotte bygninger, moderne caféer, pubber, forretninger og museer. På grund af de mange klassiske bygninger i området, er Old Town på UNESCOs verdenskulturarvliste. Læs mere om Old Town. |
|
Princes Street Gardens
Princes Street Gardens er en offentlig park beliggende midt i Edinburgh. Parken blev oprettet i 1820’erne, da bydelen New Town blev skabt. Parken, der deler bydelene Old Town og New Town, er et populært mødested, og på Ross Bandstand inde i parken afholdes der regelmæssigt koncerter. Læs mere om Princes Street Gardens. |
|
Royal Mile
En række gader danner Royal Mile, som er hovedgaden i Old Town. Strækningen, der er én skotsk mil (1,8 km) lang, løber fra Edinburgh Castle ned til Holyrood Abbey. Du finder her gamle, flotte bygninger, moderne caféer, pubber, forretninger og museer. Læs mere om Royal Mile. |
|
Spøgelsesture
Tag med på spøgelsestur i Old Town og oplev Edinburgh på en helt anden måde. De forskellige ture starter ved mørkets frembrud, og du får her mulighed for at besøge kirkegårde, skumle baggårde og få fortalt uhyggelige og dystre fortællinger om mord, pest, heksekunst og tortur. Læs mere om spøgelsesture. |
|
 |
|
 |
|