|
|
 |
 |
|
Attraktioner og seværdigheder
Firenze er hovedstaden i Toscana og har en masse at byde på. Du kan blandt andet opleve flere af de aller største kunstnere. Besøg for eksempel Uffizi-galleriet, hvor værker af Michelangelo, Giotto, Botticelli, Leonardo da Vinci, Perugino og Raphael er udstillet eller tag til Galleria dell' Accademia og se David-statuen.
|
|
Basilica di Santa Croce
Basilica di Santa Croce blev bygget i 1294 og er en af verdens ældste franciskanske kirker. Kirken er beliggende på pladsen Piazza di Santa Croce cirka 800 meter fra domkirken og er gravsted for nogle af Italiens allerstørste som for eksempel Michelangelo, Galileo, Machiavelli, Foscolo, Gentile, Rossini og Marconi. Basilica di Santa Croce er derfor også kendt som Tempio dell'Itale Glorie – templet for Italiens storheder. Læs mere om Basilica di Santa Croce. |
|
Galleria dell' Accademia
Er du i Firenze skal du opleve Michelangelos David-statue, som nok er den mest berømte statue i den vestlige verden. Statuen ankom til Firenzes Galleria dell’ Accademia i 1873 fra dets tidligere udendørs placering på Piazza della Signoria. Rygtet siger, at Michelangelo-fans fra hele verden rejser til byen udelukkende for at studere den imponerende nøgenstatue. Udover statuen finder du en spændende samling med flere værker af Michelangelo og mange af de andre store mestre. Læs mere om Galleria dell' Accademia. |
|
Piazza della Signoria og Palazzo Vecchio
I hjertet af byen finder du den smukke plads Piazza della Signoria, hvor rådhuset Palazzo Vecchio ligger. Alt imens du nyder en kop kaffe på en af de forskellige caféer og restauranter på pladsen, kan du samtidig beundre de mange udendørs skulpturer – blandt andet en kopi af Michelangelos David-statue og de sexede nymfer. |
|
Ponte Vecchio
Den berømte bro over floden Arno blev bygget i 1345 og var den eneste bro i Firenze, der stod tilbage efter 2. verdenskrig. Ponte Vecchios to nabobroer er Ponte Santa trinità og Ponte alle Grazie. |
|
Santa Maria del Fiore
Den mægtige domkirke i Firenze er placeret på den forholdsvis lille plads Piazza del Duomo. Kirken, der er lavet af grønt, lyserødt og hvidt marmor, er et imponerende syn og består udover den egentlige kirkebygning af et dåbskapel og et klokketårn. Domkirken blev bygget i årene 1296-1378, men kuplen blev først færdiggjort i 1436. Kirken er næsten 100 meter høj og har 463 trappetrin til toppen, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Firenze. Læs mere om Santa Maria del Fiore. |
|
Uffizi-galleriet
Du kan opleve verdens renæssancekunst af blandt andre store mestre som Michelangelo, Giotto, Botticelli, Leonardo da Vinci, Perugino og Raphael. Det anbefales at bestille billetter på forhånd, så du undgår de lange køer ved galleriet. Læs mere om Uffizi-galleriet. |
|
 |
|
 |
|