|
|
 |
 |
|
Attraktioner og seværdigheder
Istanbul har en masse interessante seværdigheder at byde på. Når du rejser til storbyen, må du ikke gå glip af Topkapi-paladset, de tyrkiske bade og den smukke moské Hagia Sofia.
|
|
Çemberlitas Hamami
I Istanbul finder du utallige hammammer, som er de berømte tyrkiske bade. Besøg for eksempel det gamle tyrkiske bad Çemberlitas Hamami, som blev opført i 1584 af den osmanniske hofarkitekt Mimar Sinan. Efter din omklædning starter baderitualerne, der omfatter kolde og varme bade, indsæbning, afskrubning og afskylning. Prøv eventuelt også en af de legendariske massager, hvor den tyrkiske bademester virkelig tager fat. Læs mere om Çemberlitas Hamami. |
|
Cruise på Bosporusstrædet
Når du rejser til Istanbul, skal du ikke snyde dig selv for en sejltur på Bosporusstrædet. Både turbåde og færger afgår fra Eminönü i Istanbul. |
|
Den blå moské
Den blå moské med den enorme kuppel og seks minareter er Istanbuls vartegn. Moskéen blev bygget mellem 1600-1616 og er den eneste moské, der har seks minareter.Tag til Sultanahmet-området i Istanbul og kig indenfor i det 400 år gamle bygningsværk og nyd det smukke syn af de omkring 20.000 indvendige blå kakler og de farvestrålende bedetæpper, der dækker hele gulvet.
|
|
Galatabroen
Galatabroen er et populært sted for lokale lystfiskere, der står ved det lange gelænder og fisker. Ved kajpladserne neden for broen finder du nogle hyggelige boder, der sælger fiskesandwich. Vær dog opmærksom på, at de stegte fisk i sandwichen bliver serveret med ben. Ved boderne kan du sidde og slappe af, mens du nyder den smukke udsigt ud over vandet og bådene. |
|
Hagia Sophia
Overfor den blå moské finder du den smukke moské Hagia Sophia, som oprindeligt var en kirke, men blev ændret til en moské med fire tilbyggede minareter, da tyrkerne erobrede det daværende Konstantinopel. Hagia Sophia er det største og mest imponerende byzantinske monument i Istanbul og er i dag et af storbyens mest besøgte museer. Læs mere om Hagia Sophia. |
|
Istanbul Modern
Du finder kunstmuseet Istanbul Modern i Tophane-distriktet. Museet åbnede i 2004 og byder på såvel midlertidige som permanente udstillinger af både tyrkiske og udenlandske kunstnere, dog med hovedvægten på landets egne kunstnere. Istanbul Modern præsenterer endvidere det 20. århundredes kunstneriske evolution fra maleri og skulptur til installation og video. Læs mere om Istanbul Modern. |
|
Topkapi-paladset
Topkapi-paladset er et af de helt store højdepunkter, når du rejser til Istanbul. Paladset blev bygget i 1459 kort efter osmannernes indtog og fungerer i dag som et museum, hvor du kan gå på opdagelse i sultanens private gemakker. Luksus og eksklusivitet er kendetegnende for Topkapi-paladset. Massevis af smykker, eksempelvis en 81-karat Kasikci-diamant og troner dekoreret med juveler betager de besøgende. Paladset byder også på mange spændende udstillinger af kunst, ting og tøj fra Osmannerriget. Du finder Topkapi-paladset i Istanbuls gamle bydel Sultanahmet. Paladset ligger på en bakketop, hvorfra du har en smuk udsigt over Bosporusstrædet.
|
|
 |
|
 |
|