|
|
 |
 |
|
Attraktioner og seværdigheder
London indeholder et væld af spændende seværdigheder, og byens museer en nogle af verdenens mest indholdsrige med utallige kendte værker. Den engelske hovedstad er fuld af historiske byområder og bygninger, og der er nok attraktioner i byen til at mætte selv den mest sultne turist.
|
|
Big Ben
Big Ben er kælenavnet for klokken på Westminster Palace. Klokketårnet ligger i den nordøstlige ende af bygningen. Klokken blev støbt i Stockton on Tees, men det var nødvendigt at genstøbe den på Whitechapel Bell støberi før klokken var færdig i 1859. Uret er 7 meter i diameter. Læs mere om Big Ben. |
|
British Museum
British Museum i London er et af verdens største museer med samlinger om menneskets historie og kultur. Museet blev stiftet i 1753 baseret på videnskabsmanden Sir Hans Sloanes samlinger og åbnede den 15. januar 1759. British Museum præsenterer over syv millioner genstande fra alle kontinenter, som illustrerer og dokumenterer menneskehedens historie. Læs mere om British Museum. |
|
Buckingham Palace
Buckingham Palace blev opført i 1702 og har været den kongelige families hjem i London siden 1837. I 1993 åbnede slottet dørene for offentligheden, og her kan du blandt andet se malerier, skulpturer og nogle af de fineste engelske skatte. Der er også mulighed for at vandre i slottets store have, der inkluderer en enestående udsigt over søen fra 1800-tallet. Læs mere om Buckingham Palace. |
|
Design Museum
Museet er et af verdens førende museer inden for nutidig design. Design Museum præsenterer design i enhver form - fra møbler til grafik, arkitektur og industrielt design. Læs mere om Design Museum. |
|
Globe Theatre
Globe Theatre er en rekonstruktion af det teater fra 1599, hvor Shakespeare arbejdede og skrev sine berømte skuespil. Her bliver der spillet teater i dag, og udover forestillingerne er der mulighed for at få guidede ture på teatret og se den faste udstilling. Der er plads til cirka 1.300 tilskuere til hver forestilling, heraf er 700 stående pladser. Læs mere om Globe Theatre. |
|
HMS Belfast
HMS Belfast er et gammelt krigsskib, som ligger på Themsen og fungerer som et flydende museum. Museet tilbyder rundture og en masse aktiviteter for børn. Læs mere om HMS Belfast. |
|
Houses of Parliment
Det engelske parlament, Houses of Parliament, kaldes også Westminster Palace, fordi det var her, de engelske regenter siden 1000-tallet boede. I 1547 flyttede kongen til Whitehall Palace, men overhuset blev på stedet, der i 1834 blev raseret af en brand, som kun Westminster Hall overlevede. Det nuværende Westminster Palace er opført i 1840-1888 i pragtfuld nygotisk stil. Her har parlamentets to kamre hjemme, debatterer her er åbne for publikum. Læs mere om Houses of Parliament. |
|
Hyde Park
Hyde Park ligger i det centrale London og er en af de kongelige parker i byen. Parken har i tidernes løb været ramme om store rockkoncerter med eksempelvis Pink Floyd, Red Hot Chili Peppers, Dave Matthews Band og Rolling Stones, men er især kendt for Speakers' Corner. Her kan alle stille sig op og fortælle sin mening. Læs mere om Hyde Park. |
|
Imperial War Museum
Imperial War Museum blev etableret i 1917 og viser konflikter fra det 20. århundrede og senere, især konflikter hvor Storbritannien har været involveret. Museet præsenterer militære køretøjer, våben og krigsminder og byder endvidere på et bibliotek, et fotoarkiv og en kunstsamling. Læs mere om Imperial War Museum. |
|
London Eye
London Eye blev bygget til fejringen af år 2000 og er dermed en af Londons nyeste seværdigheder. Det store pariserhjul giver en enestående udsigt over London og bringer dig 135 meter op over byen. På den halve time, en tur tager, kan du nå at danne dig et fint overblik over Londons liv og arkitektur. Læs mere om London Eye. |
|
Madame Tussauds
Det kendte voksmuseum Madame Tussauds indeholder et utal af kendte og historiske personer i voksudgaver. Voksdukkerne er så naturtro, at du næsten tror, at de er levende, og nye kendte personligheder tilføjes hele tiden, og i dag er der flere end 400 dukker. Mød blandt andet voksudgaven af Winston Churchill, The Beatles, Britney Spears eller Barack Obama. Læs mere om Madame Tussauds. |
|
Museum of London
Museet dokumenterer Londons historie fra palæolitisk tid til nutiden ved hjælp af en serie af kronologiske gallerier med originale effekter, billeder og diagrammer. Endvidere kan dele af den gamle bymur kan opleves udenfor museet. Læs mere om Museum of London. |
|
National Gallery
National Gallery inderholder Londons fineste samling af malerier. Samlingen blev grundlagt i 1824, og rummer en stor mængde værker fra 1200-1900 af Europas førende kunstnere, blandt andet Van Goghs ”Sunflowers” eller Leonardo Da Vincis ”Madonna on the Rocks” fra bestsellerromanen ”Da Vinci Mysteriet” af Dan Brown. Læs mere om National Gallery. |
|
Royal Albert Hall
Koncerthuset Royal Albert Hall er opkaldt efter prins Albert, dronning Victorias ægtefælle og blev indviet den 29. marts 1871. Royal Albert Hall ligger i museumskvarterene omkring Kensington Gardens, hvor man også finder Victoria and Albert Museum, Natural History Museum og Science Museum. Læs mere om Royal Albert Hall. |
|
St. Paul’s Cathedral
Den enorme St. Paul’s Cathedral er den femte kirkebygning på stedet, og den blev i sin nuværende tilstand færdigbygget i 1708. Du kan opleve katedralens imponerende størrelse fra den 113 meter høje kuppel, hvorfra du har en fantastisk udsigt over London. I kirkens krypt ligger blandt andet Englands søhelt Lord Nelson samt Winston Churchill begravet. Læs mere om St. Paul’s Cathedral. |
|
Tower of London
Opførelsen af Tower of London borgen blev påbegyndt i 1066, som et forsøg fra Vilhelm Erobreren på at fastholde kontrollen over Themsen og London. Senere i 1100-tallet byggede kong Richard Løvehjerte borgmuren og voldgraven, og der blev også opført et palads. Besøg Tower og se fæstningens rolle som torturkammer og fangehul ved Traitor’s Gate eller Londons værdifulde kronjuveler, som er udstillet her. Læs mere om Tower of London. |
|
Westminster Abbey
Kirken Westminster Abbey er grundlagt som kloster i 1065, men fik i 1245 sit nuværende gotiske udseende. Kirken har lige siden været landets kroningskrike. Se de mange kapeller i kirken, ikke mindst for St. Edward, hvis sarkofag er det helligste relikvium. I kirken er der også et museum, der er indrettet i en del af den tidligste bygning fra 1065. Læs mere om Westminster Abbey. |
|
 |
|
 |
|