|
|
 |
 |
|
Attraktioner og seværdigheder
New York byder på adskillige områder og seværdigheder, der er kendt over hele verden. Tag eksempelvis en tur ud til Frihedsgudinden eller besøg Wall Street, som siden 2. Verdenskrig har været et dominerende finansielt centrum og er hjemsted for New York Stock Exchange. Endvidere byder storbyen med sin skyline af skyskrabere på blandt andet Empire State Building, der er den højeste bygning i New York.
|
|
Bronx Zoo
I Bronx Zoo kan du opleve mere end 4000 dyr. Den zoologiske have er specialiseret i udstillinger, der viser dyrene i deres naturlige omgivelser og kan blandt andet præsentere The Congo Gorilla Forest og Jungle World. Læs mere om Bronx Zoo. |
|
Brooklyn Bridge
Brooklyn Bridge er 500 meter lang og forbinder det sydlige Manhattan med Brooklyn på den anden side af East River. Broen stod færdig i 1883 og betragtes stadig som en af verdens smukkeste hængebroer. Fra broen får du en fantastisk udsigt over Manhattan. |
|
Central Park
Central Park er New Yorks grønne åndehul med legepladser, søer, boldpladser, joggere og cyklister. I parken kan du komme væk fra storbyens travlhed og menneskemylder og lade op. Besøgscentret The Diary giver et godt overblik over parkens forskellige arrangementer. Endvidere byder parken på en statue af H.C. Andersen og Strawberry Fields, som er en mindelund til ære for John Lennon, som boede lige over for Central Park. Læs mere om Central Park. |
|
Chinatown
I Chinatown i New York City kan du opleve den asiatiske verden. Mere end 140.000 kinesere byder på en vrimmel af shopping, restauranter og buddhistiske templer. Læs mere om Chinatown. |
|
Ellis Island
Besøger du Ellis Island, får du en god forståelse af, hvorfor det amerikanske samfund i dag er en smeltedigel af indvandrerkulturer. Fra 1892 til 1954 var den lille ø nemlig indgangsporten til Drømmenes Land for omkring 12 millioner immigranter, heraf godt 180.000 danskere. På Ellis Island Immigration Museum kan du opleve de sale og rum, hvor immigrantfamilierne ventede på deres sagsbehandling og fik foretaget lægeundersøgelse. Læs mere om Ellis Island. |
|
Empire State Building
Empire State Building måler 443 meter og er således New Yorks højeste skyskraber. På den udendørs platform på 86. etage eller i observatoriet på 102. etage får du en helt fantastisk udsigt over storbyen. Læs mere om Empire State Building. |
|
FN-bygningen
FN-bygningen er et markant bygningskompleks, som siden dets færdiggørelse i 1950 har fungeret som hovedkvarter for de Forenede Nationer. Selvom FN-bygningen er beliggende i New York, regnes grunden for at være internationalt og neutralt territorium. Ude foran bygningen kan du se samtlige medlemslandes flag, som står placeret i alfabetisk rækkefølge. Læs mere om FN-bygningen. |
|
Frihedsgudinden
Frihedsgudinden blev opført i 1886 og er et symbol på frihed og venskab, da statuen er en gave fra Frankrig. Hvert år besøger over 5 millioner mennesker Frihedsgudinden, som byder velkommen fra søsiden i New Yorks havn. Læs mere om Frihedsgudinden. |
|
Gospelkoncert i Harlem
Du kan på din storbyferie i New York komme på guidede jazz- og gospelture i den berømte bydel Harlem. Turene foregår som oftest med bus. Læs mere om gospel tours i Harlem. |
|
Guggenheim
Det verdensberømte kunstmuseum Guggenheim finder du på 5th Avenue ved Central Park. Museet blev grundlagt i 1937, og den nuværende bygning er opført i årene 1943-1959 efter tegning af Frank Lloyd Wright. Bygningen er med sin karakteristiske runde, spiralformede facon et af byens mest kendte vartegn og et eksempel på amerikansk efterkrigsarkitektur. Museet præsenterer kunst fra den sidste halvdel af 1800-tallet frem til i dag, blandt andet af Vasilij Kandinski, Piet Mondrian, van Gogh, Édouard Manet, Picasso, Chagall og Renoir. Læs mere om Guggenheim. |
|
International Center of Photography
|
|
New York Public Library
New York Public Library huser over 10 millioner bøger og regnes som et af verdens fornemste biblioteker. Er du i New York så kig ind i den kæmpemæssige og atmosfærefyldte læsesal. Læs mere om New York Public Library. |
|
Late Show with David Letterman
Bliv publikum til en optagelse af CBS' populære talkshow Late Show with David Letterman. Hvis du vil sikre dig en plads, skal du reservere billetterne i meget godt tid, gerne 8-9 måneder i forvejen. Læs mere om Late Show with David Letterman. |
|
On Locations Tours
New York bliver brugt som filmkulisse i en lang række film og tv-serier. Firmaet On Location Tours har specialiseret sig i at guide turister rundt til nogle af de mest berømte filmlocations i storbyen. Besøg eksempelvis flere af de steder, hvor Sex and the City, Sopranos og Friends er optaget. Læs mere om On Locations Tours. |
|
 |
|
 |
|