|
|
 |
 |
|
Shopping
Gå amok i Palmas gågader Sant Miquel og Sant Bartolomé eller i den eksklusive forretningsgade Avinguda Jaume III og shop mode, sko og mærkevaretøj.
|
|
Områder
Avinguda Jaume III Er du på udkig efter mærkevaretøj, skal du tage til Avinguda Jaume III, som er hovedstrøget og den mest eksklusive gade i Palma de Mallorca. Mærker som Mango, Massimo Dutti, Cartier, Loewe, Mont Blanc og Versace er her at finde. Varehuset El Corte Ingles ligger også i denne gade.
Conquistador I den lidt større gade Conquistador og i de omkringliggende gader finder du adskillige butikker.
La Rambla Blomsterhandlerne i Palma holder til i gågaden La Rambla.
Placa Rei Joan Carlos I Her finder du mange gågader med gode indkøbsmuligheder. Ved torvet er den populære kæde Hennes & Mauritz placeret, og ved alléen Passeig des Born ligger den spanske tøjkæde Zaras butik i flere etager.
Sant Mique og Sant Bartolomé Palmas gågader Sant Miquel og Sant Bartolomé er et paradis, hvis du vil shoppe mode og sko.
Placa Major I gågaderne omkring Placa Major finder du forskellige små specialbutikker. |
|
Varehuse og indkøbscentre
Porto PiPorto Pi er Palmas største shoppingcenter og ligger omkring to kilometer fra byens centrum. Du finder alt, du behøver under ét tag. Butikker som Mango, Zara, Massimo Dutti, Springfield, Etam, Camper og Müller er blandt andet repræsenteret. Endvidere byder centret på forskellige caféer og restauranter samt en bowlinghal og en stor biograf på øverste etage. El Corte InglésEl Corte Inglés er et stort indkøbscenter med alt fra kosmetik og elektronik til husholdningsartikler, smykker og tøj. Læs mere om El Corte Inglés.C&ADen internationale tøjkæde C&A har butik ved Placa Joan Carles. Butikken sælger modetøj til fornuftige priser og henvender sig til både unge og ældre. Læs mere om C&A. |
|
Markeder
Llotja del Peix Fiskemarkedet åbner kl. 6.00 alle ugens dage på nær søndag.
Olivar Overdækket marked i en hal nær Placa d'Espanya, hvor der sælges blomster, frugt, fisk og meget andet. Et godt sted at købe skinke og ost. Markedet har åbent fra kl. 7.00-14.00.
Pere Garau Lokale landmænd sælger deres varer på dette livlige marked i Palmas østlige del.
Rastro Loppemarked hver lørdag mellem kl. 8.00 og 14.00.
Santa Catalina Frisk frugt og grønt sælges på dette marked i byens vestlige del. |
|
 |
|
 |
|