|
|
 |
 |
|
Transport
Der findes flere forskellige muligheder, når det gælder transport i Paris, og du kan både vælge bus, taxa eller metroen eller toget til at komme rundt i byen.
|
|
Bus
Det kan ofte være lidt sværere at finde rundt i en ukendt by med bus. Mange vælger derfor ofte metroen og går samtidig glip af det sceneri, som man oplever ved at tage bussen. Hvis du har mod på at tage bussen, findes der et utal af buslinjer og busstoppesteder rundt om i Paris. Om natten kører der natbusser fra centrum ud til forstæderne. Mere info. |
|
Lufthavn
Paris har to internationale lufthavne: Paris Orly ligger cirka 14 km. fra Paris. Der er direkte tog og busser til Paris centrum. Charles de Gaulles ligger cirka 25 km. nordøst for Paris. Der er direkte tog og busser til Paris centrum. Læs mere om Paris’ to lufthavne her. |
|
Metro
En nem og hurtig måde at komme rundt i byen på er med metroen. Et ugekort til metroen kaldes et ’Carte Orange’, og for at få lavet sådan et kort, skal du medbringe et pasfoto. Det er også muligt at købe dagsbilletter. Mere info. |
|
Taxaselskaber i Paris
Der er næsten 15.000 taxaer i Paris. Du kan tage dem fra taxaholdepladserne eller praje en på gaden, men pas på de uautoriserede chauffører. Der er en del uautoriserede chauffører i Paris, og de er generelt dobbelt så dyre. Vær opmærksom på, om de har et taxaskilt og et taxameter.
Taxi G7: +33 (0)1 47 39 47 39 Taxis Bleus: 0 891 70 10 10 (0.22/min) Aéro Taxi (til lufthavnene): +33 (0)1 47 39 +33 (0)1 47 Taxi: +33 (0)1 49 17 +33 (0)1 +33 (0)1 Alpha Taxi: +33 (0)1 45 85 85 85 |
|
Tog
Der findes fem RER linjer (A, B, C, D og E), som kører igennem Paris og den omkringliggende region, Ile-de-France. Billetter til metroen gælder også til RER i zone 1 (Paris centrum). Hvis du skal uden for centrum, skal du købe en særlig billet til de pågældende zoner. |
|
 |
|
 |
|