|
|
 |
 |
|
Attraktioner og seværdigheder
En storbyferie i Riga byder blandt andet på arkitektur fra middelalderen, et automobilmuseum, frihedsmonumentet og et radio og tv-tårn, hvorfra du får en fantastisk udsigt over storbyen.
|
|
Automobilmuseet
Er du bilentusiast, vil du elske automobilmuseet, som ligger lidt uden for centrum. Flere af bilerne har været brugt af det gamle Sovjetunionens partiledere, blandt andre Stalin og Bresjnev. Museet præsenterer både vestlige, men især sovjetiske biler og motorcykler. Læs mere om automobilmuseet. |
|
Daugava og grønne områder i Riga
I Riga finder du nogle dejlige parkanlæg og floden Daugava, som er med til at give Riga karakter. Trænger du til at slappe lidt af på din storbyferie, kan du sammen med de lokale slå dig ned mellem de store træer, farverige blomster, springvand og utallige statuer og monumenter.
|
|
Den gamle bydel
Den gamle bydel i Riga er et levende museum for jugendstilen. Rundt i de smalle gader finder du mere end 150 historiske og arkitektoniske monumenter med masser af små detaljer i arkitekturen. Desuden ligger her en række store og små butikker samt hyggelige caféer og restauranter. |
|
Domkirken
Centralt i den gamle bydel på den store domkirkeplads finder du Domkirken, som fremstår som en blanding af romansk stil, renæssance, barok og klassisk arkitektur. Domkirken har et af de største orgler i Europa med mere end 6.700 piber. Den enorme kirke har en helt fantastiske akustik, hvilket har gjort den yderst populær til koncerter. Læs mere om Domkirken. |
|
Frihedsmonumentet
Frihedsmonumentet er et 42 meter højt mindesmærke, der ærer de soldater, der blev dræbt under den lettiske uafhængighedskrig i 1918-1920. I 1988 vajede det lettiske flag atter ved monumentet efter omkring 50 år med sovjetisk dominans. Mindesmærket anses for at være et vigtigt symbol på Letlands frihed, uafhængighed og selvstændighed og tjener som et samlingspunkt for offentlige forsamlinger og ceremonier. Læs mere om Frihedsmonumentet. |
|
Radio og tv-tårnet i Riga
Rigas radio og tv-tårn er med sine 368,5 meter den højeste bygning i de baltiske lande, det tredje højeste tårn i Europa og det ellevte højeste i verden. Tårnet blev bygget i årene 1979 til 1986. Fra udkigsposten i 97 meters højde kan du se ud over det meste af Riga. |
|
Rådhuspladsen
Rådhuspladsen er omgivet af de smukkeste bygningsværker i Riga og er et af storbyens vartegn. Specielt de tre dominerende bygninger, som kaldes Tre Brødre, skiller sig ud med deres pragtfulde facader.
|
|
St. Peters Kirken
Fra udsigtsplatformen i det mere end 120 meter høje tårn i St. Peters Kirken får du den bedste udsigt over storbyen. Kirken stammer tilbage fra 1209, men er siden blevet genopbygget og restaureret utallige gange. Læs mere om St. Peters Kirken. |
|
Tre Brødre
Det mest kendte eksempel på middelalderarkitekturen i Riga er Tre brødre, som er tre gamle bygninger i gaden Mazā Pils. Den ene af bygningerne blev bygget i slutningen af det 15. århundrede og er den ældste eksisterende beboelsesbygning i byen. Arkitekturen er inspireret af arkitekturen i Holland. |
|
 |
|
 |
|