|
|
 |
 |
|
Transport
Der findes flere forskellige muligheder, når det gælder transport i Rom. Byen har et omfattende og effektivt netværk af busser, metro sporvogne, toge og taxaer, og det er hurtigt og nemt at komme rundt i Roms forskellige gader og bydele.
Billetter til metro, bus og sporvogn kan købes i de mange kiosker (Tabacchi), der skilter med billetsalg (se efter ATAC-skiltet). Vær opmærksom på, at du ikke kan købe billetter i bussen eller i sporvognen, men de skal købes, inden du stiger på, og stemples, når du påbegynder din rejse. I Rom findes der, som i de fleste storbyer, flere forskellige billettyper. Du kan enten købe en almindelig enkeltbillet, der koster 1 euro og gælder 75 minutter fra stempling, dagsbillet til 4 euro, tre-dagesbillet til 11 euro og et syv-dageskort til 16 euro. Her kan du se et kort over de forskellige transportmuligheder i Rom.
|
|
Bus
Der findes over 200 busruter i Rom, som kører fra kl. 5.30 om morgenen og indtil midnat. Fra midnat og indtil kl. 5.30 kører 27 busruter, og disse natbusser er markeret med et N efter linienummeret. Busrute 110 kører fra Roms hovedbanegården og er en to timers lang rute, som kører forbi alle Roms større seværdigheder. |
|
Lufthavn
Roms har to lufthavne Roma Fiumicino og Ciampino. Roma Fiumicino Roma Fiumicino er Roms største lufthavn og kaldes også for Leonardo da Vinci lufthavnen. Der kører tog, Leornado Express, hver halve time mellem lufthavnen og Roms hovedbanegård, Termini, og billetter koster omkring 10 euro. Lokaltoget F1 kører fra lufthavnen hver 20. minut med stop ved Trastevere, Ostiense og Tuscolana, og billetter koster her cirka 5 euro. Billetter kan købes i automater i lufthavnen og i Termini. Størstedelen af flyruterne fra Kastrup lander i Fiumicino-lufthavnen. CiampinoRoms anden og mindre lufthavn Ciampino bruges især af lavprisflyselskaber og charterselskaber. Transportforbindelserne til og fra Ciampino-lufthavnen er blevet forbedret, og det er nu muligt at tage en bus til Roms centrum for cirka 7 euro, hvorimod en taxa til centrum koster omkring 50 euro. Du kan tage shuttle-bussen SIT, der kører fra Ciampino til Termini mellem kl. 8.30 og midnat, og den modsatte vej (fra Termini til Ciampino) mellem kl. 4.30 og 22.00. Alternativt kører der en ATAC-bus hver time i tidsrummet fra kl. 10.00 til 22.00 mellem lufthavnen og metrostationen Anagnina (linie A). Flere hoteller tilbyder også afhentning af deres gæster i lufthavnen, så tjek med dit hotel inden afrejsen. Mere info. |
|
Metro
Roms metronetværk består af to linjer, som kører alle dage mellem kl. 5.30 og 23.30, hvorefter natbusserne tager over. Linje A: Battistini – Anagnina Linje B: Rebibbia – Laurentina Mere info.
|
|
 |
|
 |
|