På årets (2026) generalforsamling fik vi på dagsordenens sidste punkt besøg af Tryg.
Her præsenterede de det nye samarbejde med REJS og arbejdet med udviklingen af en ny udvidet ansvarsforsikring.
I REJS er vi glade for, at vi nu er nået så langt, at vi kan begynde at præsentere de nye muligheder for REJS’ medlemmer.
Materialet fra Trygs præsentation er sendt ud til alle medlemmer umiddelbart efter generalforsamlingen, men har du af en eller anden grund ikke modtaget det, så skriv til os på info@rejs.dk, så sender vi det straks.
Hvis I har spørgsmål, kan I kontakte Partner Manager Johny Gotfredsen. Hans kontaktoplysninger findes på side 2 i præsentationen.
I løbet af efteråret afholder REJS desuden et særskilt onlinemøde sammen med Tryg. Her vil vi gå mere i dybden med den nye udvidede ansvarsforsikring og give jer mulighed for at stille spørgsmål til både dækninger og vilkår og andet.